2004 Cháteau Clos du Roy, Fronsac, Bordeaux. Appellation Fronsac Controlée
Cháteau Clos du Roy´s marker dækker et område på 10 hektar, beplantet med 85% Merlot, 10% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc. Vinstokkene, der er 25 år gamle, vokser på en fortrinsvist gruset, kalk- og lerholdig jord. Vinen lagrer i 12 måneder på egetræsfade og tappes efter 20 måneder. Vinen er mørk blommerød i farven og har en tæt indbydende bouquet, en saftig og frugtbetonet smag med et strejf af krydderier og modne bær. Vinene fra Fronsac beskrives ofte som en mellemting mellem Pomerol (Merlot druen) og Médoc (Cabernet druen).

